Græske kødspid m/ yoghurtsalat og thabouleh

Ingredienser:

Kødspid:
750 g Hakket okse- eller lammekød
2 dl Hakket persille
1/2 tskf Peber
1 tskf Stødt koriander



2 Finthakkede løg
1 tskf Salt
1/2 spskf Groft knust spidskommen
 
Yougurtsalat:
1/2 l Yoghurt naturel
1 spskf Olivenolie
Salt og peber efter smag

1 Agurk
1 spskf Citronsaft
1 dl Finthakket frisk mynte
 
THABOULEH (BULGUR-SALAT)
3 dl Bulgur
1 dl Hakket frisk mynte
1 Citron, saften af
3 spskf Olivenolie
1 Tomat til pynt

2 dl Hakket persille (glatbladet)
4 Velmodne tomater
1 bundt Forårsløg
Salt og peber efter smag 1 Romaine-salat

Fremgangsmåde:
Kødspid: Alle ingredienserne æltes sammen, og farsen formes til runde boller. Kødbollerne sættes på spid, grilles på en olieret rist og serveres med yoghurtsalat og thabouleh.
Yoghurtsalat: Hæl yoghurten i et kaffefilter og lad den dryppe fri for valle - det tager 1-2 timer. Skrab yoghurten over i en skål og rør den med olie, citronsaft, salt og peber efter smag. Riv agurken på råkostjernets grove side og tryk den helt fri for væde, før den blandes i yoghurten sammen med finthakket frisk mynte.
Thabouleh: Kog bulguren i letsaltet vand i 10 min. Hæld vandet fra. Skær tomaterne i terninger og bland dem med bulgur, persille, mynte, fintsnittet forårsløg og olivenolie. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Læg de skyllede salatblade på et fad fra midten og ud, og anret salatblandingen i midten. Pynt med tomater skåret i både.